Referat fra mødet den 9. februar 2018

Der var til dagens møde kommet 42 formiddagsfriske medlemmer.
Da både Erling og Jan, af gode grunde, ikke kunne deltage i mødet, bød Bent velkommen til både nye og gamle medlemmer og præsenterede dagens foredrag, der dog pga lidt tekniske problemer blev lidt forsinket og det gjorde så også fællessangen ’Sneflokke kommer vrimlende’ (til trods for et godt solskinsvejr), da Ove var impliceret i begge aktiviteter. Men pyt, for det betød jo ikke, at vi bare sad og kiggede ud i luften. Der blev snakket godt rundt om til kaffen, mens både Ove og Johnny knoklede med de tekniske udfordringer.

Og det lykkedes selvfølgelig og så kunne vi isjunge fællessangen som jo er blevet en god tradition til møderne.

Som Johnny, der  holdt et indlæg til dagens møde, har andre af Herreværelsets medlemmer også meldt sig på banen til at holde et indlæg for os (se under ’kommende møder’) og skulle du også sidde derude og have noget spændende, interessant eller sjovt at fortælle på et af de kommende møder, så skriv til Herreværelset på herrevaerelset@fredensborg-aeldresag.dk så tager vi det op. Der er stadig masser af kalenderplads til 2. halvårs møder.

Røvere, tyveknægte og andet godtfolk
Vores gode kaffebrygmester Johnny Aagaard holdt et indlæg om røvere, mordere tyveknægte og mestermænd. Og om straffemetoder gennem de sidste 1000 år.

Det var et både makabert og drabeligt indlæg, som Johnny holdt, men også meget fascinerende og Johnny havde virkelig fået ’godt tag’ i detaljerne.

Indlægget tog udgangspunkt i den sene vikingetid og den gryende middelalder, hvor lov og orden var noget der blev bestemt ret lokalt. Og det gjorde afstraffelserne for overtrædelser så også. F.eks. kunne utroskab straffes med, at begge de involverede blev lagt i et stort gravet hul, der derefter blev fyldt lidt op med grene og andet kvas og derpå med jord. Så kunne de stakkels syndere jo ligge der og snakke lidt med hinanden inden de blev kvalt af luftmangel. Eller også var det måske mere for at pine dem lidt mere.

Og det, at syndere også skulle pines inden de blev henrettet var et afstraffelsestema langt op i 1700 tallet og måske længere.

I 1248 kom Jyske Lov, der skulle sikre en vis form for ensartethed for, hvad der var lovovertrædelser og hvordan de skulle straffes. I 1683 kom der en tilsvarende landsdækkende lov, men de lærde strides stadig om, hvorvidt Jyske Lov allerede den gang var landsdækkende.

Nå, men folk, der begik alvorlig kriminalitet skulle jo straffes og det ofte med en dødsdom. Det kunne være ved hængning eller halshugning. Ja, men altså dog først efter man også var blevet pint lidt. Så enkelt skulle det jo heller ikke være at komme af med livet. Det kunne være brændemærkning med ildtang, pisk eller hjul og stejle, hvor både ben og arme blev godt brækket og viklet godt ind i hjulet inden eksekveringen af selve dødsdommen.

Og kriminel var man jo den gang ifølge biblen, hvis  man tilfældigvis var homoseksuel. Det var jo en dødssynd for som Johnny lidt frit refererede fra biblen står der jo, at man ”skal kaste sin sæd, hvor den skal kastes og ikke andre steder”. Så uha da  – pinsel og af med knoppen.

Det at henrette de dømte var en uren handling og kunne derfor ikke udføres af almindelige gode mennesker. Det var derfor forbeholdt en bestemt ’faggruppe’ – bødler. Bødler var ofte selv tidligere kriminelle og var derfor udstødt af samfundet som urene og levede også sammen med rakkere, natmænd og andre socialt udstødte.  Bødlerne blev på en eller anden måde, måske lidt tilfældigt, udpeget og sagde man pænt ’nej tak’ risikerede man selv at blive henrettet for ikke at ville udføre arbejdet. Det er jo også en måde at få folk i arbejde på !

Alligevel kunne en bøddel den gang tjene mere end f.eks. en latinskolelærer, da bødlen fik et fastlagt honorar pr. afhugget legemsdel eller pr. hængning.

I 1800 tallet blev bøddeljobbet dog et ’anerkendt’ erhverv med statsansatte bødler. Den sidste halshugning i Danmark fandt sted i 1906 i Horsens Statsfængsel, hvor straffefangen Jens Nielsen gjorde, hvad han kunne for at blive halshugget. Og det blev han så, som den absolut sidste. Herefter blev dødsstraffen afskaffet i Danmark lige bortset fra en kort genindførelsen efter 2. verdenskrig.

I middelalderperioden blev der alene her i Danmark brændt ca. 1.000 hekse. Den mest kendte er nok Maren Spliid fra Ribe, som først var blevet frikendt for ’hekseri’, men senere stadfæstede Chr. IV, at hun var heks og skulle derfor brændes. Den sidste heksebrænding fandt sted i 1693.

Og til alle ’festlighederne’ var der masser af tilskuere, Det var datidens ’muntre’ teater for pøbelen.

For mindre forseelser kunne man blive straffet med f.eks. ’kun’ at få hugget en arm eller hånd af, få skåret øre eller næse af eller blive brændemærket i panden. Let sluppet, men så kunne alle jo se, at man var kriminel og dermed udstødt af samfundet – fy da. De mindre hårdføre afstraffelser var f.eks. gabestokken.

Der kom også et begreb, der hed selvmords mord. Det var folk, der gerne ville begå selvmord, men ifølge biblen og præster kom man jo i helvede, hvis man begik selvmord. Så derfor kunne man jo tage livet af et eller flere andre mennesker og så på ’dødslejet’ angre sin synd, så kom man nemlig i himlen. Men pines forud skulle man nu alligevel med pisk eller gloende jern. Ingen nåde her.

Og sådan kunne Johnny blive ved med fortællinger om bødler som Anders Aalborg, Anders Fyen og Bertel Bøddel og andre ’gode’ folk.  Superspændende indlæg og godt dokumenteret og fortalt med en humoristisk tone, der fik det hele til at bundfælde sig inden frokosten. Tak Johnny.