Mødet i Herreværelset den 6. april
Da Erling igen, igen er på ferie bød Jan Hellen velkommen til dagens møde. Der var til mødet 47 deltagere, der sædvanen tro var i godt humør med snakketøjet i de rigtige folder.Jan informerede kort om næste møde i Naverhulen, hvor der er begrænset deltagerantal (se nærmere under punktet ’Næste møde’) og om mødet den 4. maj, der af praktiske grunde er flyttet til Nivå Sognegård, hvor der kan være op til 100 deltagere.
Og inden vi gik til dagens indlæg, var der jo lige fællessangen. Ove havde til lejligheden fundet en forårssang, ’Nu lakker det ad tiden småt’. Det var så ikke en sang om lækre, smækre jomfruer, som jeg først troede, men en sang om det gryende forår. Desværre var vi ikke alle helt med på melodien, men vi kom igennem sangen med fælles hjælp.
Herefter præsenterede Jan dagens indlæg ved Jørgen Assenholt.
NB! Som Erling informerede om på sidste møde , er ’rammen’ for deltagerantal til møder afholdt i Medborgerhuset sat til 60 deltagere, da husets ydervægge ikke giver plads til flere. Så det er ’først til mølle’, men der er jo også langt op til 60 deltagere, så mon ikke alle kan være med – ellers samles tilmeldinger herudover op på en venteliste, da der jo også ind imellem kommer afbud. Men fat mod. Til efteråret skal den nye tilbygning, der kan rumme 100 deltagere jo gerne stå færdig.
På Vandring i Andesbjergene og Amazonasjunglen
Dagens indlæg var af Jørgen Assenholt, der er lidt af en globetrotter og tæt på ’Eventyrenes Klub’.Jørgen fik smag for rejseeventyr efter han i begyndelsen af 1980erne var 3 år i Botswahna i Sydafrika under primitive forhold og det har efterfølgende givet ham lyst til den rejseform og har siden ført ham gennem mange rejser i 87 lande på alle kontinenter.
Jørgen er medlem af ’Den rejsendes Klub’, hvor der bl.a. er 3 kriterier for at blive optaget. For det første skal man ’udforske’ et nyt land mindst 1 gang om året. For det andet skal man have været i lige så mange lande, som ens alder er – for Jørgen vil det sige mindst 72. Det tredje kriterie kan jeg desværre ikke huske – her var jeg allerede begyndt at miste pusten.
Jørgens foredrag var baseret på to ture til Sydamerika i 2012 og 2013 hver på godt 3 uger.Det var såkaldte ’Backpackerture’ med fortrinsvis unge mennesker fra 20-45 under primitive forhold med bl.a. teltovernatning. En del af dagene foregik som vandring højt oppe i Andesbjergene i Argentina, Chile og Ecuador.
Det var en tur på ca. 3.000 km. der startede i santiago i Chile og sluttede i Ildlandet og så kan man vist heller ikke komme længere sydpå i den del af verden. Heldigvis var der en truck med til at transportere udstyr og deltagere en stor del af vejen. Gruppen bestod af 18 deltagere fra 8 forskellige lande (Jørgen var eneste dansker). Turen var arrangeret gennem et australsk bureau, som Jørgen tidligere har brugt til sine rejser.
For at undgå ’Roskildesyge’ eller det der var værre skulle der holdes en vis hygiejne. F.eks. skulle hænderne vaskes i 3 forskellige ’kemikalier’ før madlavning og spisning ligesom tallerkner og bestik på samme måde skulle vaskes. Og aftørring af tallerkner skete ved håndluftning for at undgå smittefare gennem brug af viskestykke.Der var nemlig ingen lægehjælp at hente sådan lige i nærheden, så sygdom var forbudt.
Deltagerne blev delt op i 4 madhold, der så også havde ansvaret for indkøb ca. hver 4. dag, når de nåede til en mindre landsby, hvor der var indkøbsmuligheder. Lidt vin til at forsøde turen med, blev der dog også købt.
Men strabadser var der nok af. Køretur i en ’stiv’ truck, vandreture i bjergene, kulde og regn.
Sjovt nok er der ingen betingelser fra bureauer, der arrangerer disse ture, om en lægeerklæring på kondi og helbred. Det skriver man bare selv under på er i orden. Og det skal det godt nok også være.Det er noget at en ’mandfolketur’, der kræver en hel del af både psyken og fysikken. Personligt ville jeg nok have fundet det første og bedste 3-stjernede hotel allerede efter første dag.
Vandreturen i Andesbjergene var præget af meget natur og få mennesker. Men sikken en natur. Flotte, flotte billeder Jørgen havde med til sit indlæg.
Vandreturene i Amazonasjunglen var absolut lige så hårdt som bjergene da det er meget anstrengende at vandre i mudder og ikke mindst holde al muligt kryb på afstand. Undervejs var der masser af fantastiske naturscenerier med et rigt dyreliv. Og så var der jo selvfølgelig også sejlturen på selve Amazonasfloden og dens bifloder. Her var der også mulighed for lidt tættere kontakt til de ’indfødte’, som jo er indianere.Også herfra havde Jørgen medbragt helt fantastiske billeder.
Jørgen var på begge ture langt den ældste deltager, men fik lov at deltage trods sin alder, da bureauet jo kendte ham fra andre tilsvarende arrangementer.
Et meget spændende og farverigt indlæg, som bare ved tanken kunne tage pusten fra de fleste. Så stor tak til Jørgen for sit indlæg og rejseindlevelse.
Tilsvarende rejser kan også arrangeres gennem Topaz i Danmark, hvor rejseforholdene så måske er lidt mere ’luksuriøse’ dog uden at tage den primitive oplevelse ud af turen.