Referat fra mødet den 16. november 2018

Igen var der kommet mange medlemmer til mødet. Ca. 75 havde fundet vej til en fornøjelig mødedag – og dejligt, at se så mange. Erling bød velkommen til de mange nye medlemmer og vi ’gamle’ fik da også en velkomst. Erling informerede lidt om Hamburg turen, som du kan læse meget mere om længere nede i nyhedsbrevet. Herefter præsenterede Erling dagens indlægsholder, Otto Freiesleben.
 
Men først den obligatoriske og nu helt u-undværlige fællessang. Og  Ove havde fra sangposen fundet sangen ’Jeg drømte mig en drøm i nat’, der var tænkt som en markering af freden for 1. verdenskrig, der jo i søndags kunne holde 100 års dag, men en sang, der jo til stadighed desværre er aktuel. Godt tænkt Ove og godt sangvalg. Jeg kan stadig få en lille ’piblen’ i øjenkrogene, når jeg læser teksten – men tag dig nu sammen mand, du skal jo videre i teksten med nyhedsbrevet!
 
Ove efterlyser dog stadig  gode forslag til fællessange til start på møderne. Det kan være sange, der har relation til årstiden eller temaet for møderne  eller noget helt tredje. Hvis du har forslag må du gerne sende dem til Ove på  ogkriste@outlook.dk og gerne flere forslag, så Ove får noget at arbejde med. Og sangglade som i er, må i have masser af ideer.
 
Under frokosten appellerede Erling igen alle til at bruge tilmelding til møderne via linket i nyhedsbrevet og tilmelde sig mødet i god tid. Så husk det nu, så der ikke går ’fisk’ i bestilling af smørrebrød. Og fisk har det jo bedst i vandet og smørrebrød bedst på møderne.
 
Erling kunne også fortælle, at der nu er 7.000 medlemmer af Ældre sagen her i kommunen. Det er godt nok et stort antal og vel stort set de fleste pensionister bosat her, men vi har også gode aktiviteter, hvor Herreværelset jo kun er en ’lille brik’, men hvilken en.
 
Nu nærmer julefrokosten sig jo med små hastige nisseskridt, så Erling opfordrede til gode sponsorater her til i lighed med de tidligere år. Der er allerede nogen (dog endnu få)medlemmer, der har tilbudt at sponsorere julefrokosten med lidt øl og snaps – og mange tak for det. Måske du også har et lille sponsorat i ærmet. Der kan jo altid bruges lidt drikkevarer til den gode mad. I givet fald kan du lige sende os en besked her om på herrevaerelset@fredensborg-aeldresag.dk
 
 
Så futter vi afsted i Orient Expressen
 
Et af vores medlemmer, Jens-Peter Baur, havde fået en bekendt, Otto Freiesleben til at holde et indlæg om Orient Expressen. Og det var bestemt ikke kedeligt.
 
Otto havde medbragt en større mængde lysbilleder til baggrund for sit indlæg og heldigvis fungerede teknikken i mødelokalet for lysbillederne var en væsentlig del af indlægget og visualiserede på bedste vis Ottos enorme viden om togets historie.
 
Men før Ottos fortælling om selve OrientExpressen blev vi lige ført tilbage til det rigtige tidspunkt i historien, der gav lidt baggrund for togets opståen, der bl.a. tog udgangspunkt i et amerikansk luksustog i 1864, der så vidt jeg husker kørte fra washington til Seattle. Det fik en belgier, hvis navn jeg har glemt mellem alle de navne og detaljer, som Otto kastede af sig på mødet, til at blive inspireret her af og ville lave et tilsvarende luksustog i Europa. Og det skulle så køre fra London til Istanbul.
 
Denne belgier fik daværende Kong Leopold II’s billigelse til at bruge løverne i hans våbenskjold som en del af logoet for sit tog og det blev varemærket for hele hans togimperium under navnet CITL eller også kendt som Wagon Lits. Og dermed var OrientExpressen skabt i 1880’erne.
 
Togene var bygget af Teaktræ og var særdeles veludstyrede og dekorerede indvendigt. Luksus skulle det være, da toget var baseret på at transportere det meget finere borgerskab og rige forretningsfolk.
 
I England var der et togforetagende, der hed Pullmann, der også havde toge i luksusklassen (Golden Arrow hed toget) og deres toge var første led i OrientExpressen, da de kørte de gode passagerer fra London til overfarten ved Den Engelske Kanal. Og det var ren luksus med plysmøbler og rigeligt af champagne. Og det samme gjaldt så på selve overfarten. Et skib med kun 1. klasse, gourmetmad og champagne.
 
På den franske side var der så et tilsvarende luksustog, der kunne befordre de ’gode folk’ videre til Paris, hvorefter de kunne indstige i selve OrientExpressen og fortsætte den luksuriøse rejse.
 
Nå, men det var dengang og Otto fortalte og fortalte og ’slyngede’ om sig med numre på de forskellige vogne. Der var så mange numre, at hvis det havde været et bingospil skulle der flere plader til. Og for første gang savnede jeg en god gammeldags båndoptager til at holde styr på alle de facts Otto havde i ærmet.
 
Der er ikke mange af de gamle oprindelige togvogne tilbage, men der findes et i Budapest og et i Utrecht, der stadig er intakte med både udstyr, indretning og ikke mindst udsmykning, som de var udstyret med den gang, dv.s for disse vogne ca. 1912.
 
Den togvogn, som blev brugt i Campagneskoven nord for Paris til underskrivelse af våbenhvilen ved 1. verdenskrigs afslutning var en af vognene fra OrientExpressen, som vist var ejet af den franske premierminister. Og da tyskerne i 2. verdenskrig havde besat Frankrig blev den franske overgivelse også underskrevet i selv samme togvogn. Det fik så en vis Hr. H. til at få vognen transporteret til Berlin, da han mente han så også kunne bringe vognen til England, når han havde fået besat landet.
 
Det lykkedes som bekendt ikke og da det gik op for Hr. H. befalede han togvognen sprængt i stumper og stykker – og det blev den så.
 
Derfor er den togvogn, der nu står i Campagneskoven en anden end den oprindelige, men dog en  ’søstervogn’ til den og med det samme interiør, som oprindeligt, da det var blevet bevaret andet steds i mellemkrigsårene og derfor kunne flyttes tilbage.
 
På grund af priserne og måske ikke mindst andre transportformer sygnede toget hen efter krigen og mange togvogne blev ombygget med ringe materialer og indgik i princippet som et ’bare’ almindeligt tog.
 
Og i 1970’erne blev den kendte OrientExpres helt indstillet.
 
Men i slutningen af 1970’erne ville en engelsk rigmand, Sherwood, genskabe toget og dets historie og købte på auktioner forskellige steder i Europa 33 af de oprindelige vogne og fik dem restaureret og sat tilbage i sin oprindelige stand for et svimlende 2-cifret millionbeløb. Og det var stadig med masser af mahogny, krummelurer  og messing indenfor.
 
Toget blev derfor genfødt i 1980’erne og Otto tog os med på en helt fantastisk særtogstur i november 1986 fra København til Venedig. På denne tur fik vi rig lejlighed til at se vognene indvendigt og udvendigt og ikke mindst høre om de helt vilde luksuriøse forhold i toget. Champagne, gourmetmad, bar og masser af service. Alt inkluderet i prisen.
 
Og Ottos fortælling og ikke mindst lysbilleder gav et helt tydeligt indtryk af hvordan det så er, at køre i vognene, der er skabt af de dygtigste jernbanefolk og udsmykket på en måde, som kun fantasien åbner for i nutidens rationelle offentlige transport. Og ikke mindst hvordan man lever i disse ekstremt luksuriøse vogne.
 
Vil du ’snuse’ mere til toget, kan du gå ind på:    
https://www.belmond.com/trains/europe/venice-simplon-orient-express/ 
og/eller se en video fra Youtube med Orient Exressen
 
Jeg vil på ingen måde kunne gengive Ottos helt fantastiske og meget morsomme indlæg, men jeg håber ovenstående giver et indtryk af Ottos indlæg og ikke mindst lidt om Orient Expressen. Så i, der ikke var med til mødet – bare ærgerligt.
 
Vi siger mange tak til Otto for et spændende, morsomt og godt indlæg.