Referat af mødet i Herreværelset den 31. maj 2019

Da Erling var på farten i det store udland bød Jan Hellen velkommen til ca. 75 mødedeltagere.
 
Også kaffebryggeren var taget med til det store udland, men så kunne Erling og Johnny jo passe lidt på hinanden, så vi får dem friske hjem til næste møde. Så derfor skal der være en stor tak til Finn Jensen, der tog sig af kafferiet i Johnnys fravær – og godt gået.
 
Og denne gang lykkedes det både med teknikken og klaverakkompagnement, der hjalp lidt på korets sangstyrke  til afsyngning af dagens fællessang, som var ’Du danske sommer jeg elsker dig selv om du så ofte har sveget mig’ og naturligvis elsker vi sommeren og den skal nok også i år blive god, det siger DMI’s langtidsprognose da, så vi fæster lid til, at de denne gang kan have ret, specielt med henblik på næste møde, men det kan du læse mere om længere nede i nyhedsbrevet.
 
Efter frokost drog en lille håndfuld deltagere videre til Kristian for at se hans samling af udstoppede fugle, sommerfugle og ikke mindst hans store samling af fugleæg. Så tak til Kristian for invitationen.
 
Og lige pludselig bliver det jo valgdag og det endda på fars dag og nåh ja også Grundlovsdag. Så i må alle have et godt valg uanset, hvor i vælger at sætte jeres X.
 
 
Fredsobservatør bland Zuluer og andre stammefolk i Sydafrika fra april 1993 – maj 1994
 
Finn Kromose holdt et indlæg om sin tid som fredsobservatør i Sydafrika efter apartheidtiden fra april 1993 til maj 1994.
 
Men indledningsvis fortalte Finn lidt om sin baggrund. Han er opvokset som landmandssøn i Dageløkke og kom i sine unge år ud at tjene som landbrugsmedhjælper på Græstedgård, som mange medlemmer jo kender og nu bruger til forskellige aktiviteter.
 
Efter en kort tid her kom Finn i Livgarden, hvor han gjorde tjeneste i 4 år for derefter at fortsætte i politiet, hvor Finn har været ansat i 37 år. Og det var i forbindelse med sit arbejde her, at Finn fik mulighed for udstationering som fredsobservatør i Sydafrika, dog først efter at have søgt på udstationering i det krigshærgede Balkan.
 
Men i modsætning til den uddannelse forud for udstationering, som Mikael Hellensberg på et tidligere møde fortalte om i forbindelse med sin udstationering til Irak, blev Finn med ganske kort varsel og uden nogen uddannelse for udstationeringen altså kastet ud i den store og ukendte opgave. Spændende, men sådan var det altså den gang.
 
Men hvorfor skulle der egentlig udsendes fredsobservatører til Sydafrika ?
 
Ved parlamentets åbning i Sydafrika den 2. februar 1990 holdt FW de Klerk (præsident siden september 1989) en skelsættende tale, hvor han blandt andet proklamerede ophævelse af apartheid samt løsladelse af Nelson Mandela, ligesom ANC blev erklæret for at være et lovligt parti.
 
Den 11. februar 1990 blev Nelson Mandela løsladt efter 27 år i fængsel, De sidste 18 år tilbragte han på fængselsøen Robben Island.
I de følgende år var der mange forhandlinger om Sydafrikas fremtid. Det vigtigste fremskridt var
THE NATIONAL PEACE ACCORD – den nationale fredsaftale, der blev underskrevet i Johannesburg den 14. september 1991. Aftalen var en hidtil uset social kontrakt, der krævede en fredelig indsats fra hver enkelt sydafrikaner, støttet af fredsstrukturer i hele landet (den nationale fredskomite samt regionale og lokale fredskomiteer).
 
Trods afslutningen på apartheid hørte volden ikke op. Tværtimod blev det værre, hvorfor FNs sikkerhedsråd den 27. august 1992 vedtog resolution nr. 722, som bestemte, at observatører skulle sendes til Sydafrika.
 
EF (nu EU) tog også sagen op og udsendte den 27. oktober 1992  en pressemeddelelse med information om at sende en gruppe fredsobservatører til Sydafrika. Det skete få dage senere. Missionen blev navngivet ECOMSA (European Community Observer Mission in South Africa) Observatørernes opgaver var primært at være til stede i konfliktsituationer og herunder søge at forebygge vold, neddæmpe spændinger og arbejde for fred.
 
Gruppen bestod af 18 seniorpolitiofficerer. Danmark sendte tre politikommissærer /- inspektører.
I april 1993 – efter et halvt års tjeneste – var der afløsning, og det var så her Finn blev udsendt.
 
Finn kunne fortælle mange historier fra sin udsendelse og henviste da også til en masse steder og navne, som jeg slet ikke hverken kan stave til eller endsige huske, så det må være som i selv har hørt det på mødet.
 
De EU udsendte observatører (altså Finn og hans kollegaer) skulle med jævne mellemrum og specielt, når de oplevede vold og demonstrationer rapportere deres iagttagelser til EU og det var jo fint nok, da det jo var den instans, der havde udsendt dem, men jeg blev ikke på mødet helt klog på, hvad EU så gjorde på baggrund af de rapporter. Så for egen regning (og her kan jeg jo tage gruelig fejl, men jeg tager chancen): Var det ’bare’ ren symbolpolitik fra EU’s side eller sædvanlig langsommelig sagsbehandling der fra ? For det virker ikke som om det fik nogen konsekvenser for at dæmpe urolighederne og den voksende korruption.
 
Finn kunne (desværre) berette om sine observationer af både vold, voldelige demonstrationer og møder med folk med en lidt (eller måske snarere megen) kriminel baggrund. Sikkert ikke lige sjovt at være vidne til, så det har ikke været en fornøjelsestur, selv om Finn også fortalte om mange gode og positive oplevelser undervejs i sin tid i Sydafrika.
 
Det første demokratiske valg i Sydafrika blev afholdt den 27. april 1994.  Herefter var hjemlandene slettet af landkortet og kort tid efter valget kom Finn hjem til Danmark igen efter ca. 1 år som fredsobservatør i et tumultarisk land.
 
Finn afsluttede sit indlæg med at ville afspille den nye Sydafrikanske nationalsang, men så svigtede teknikken. Så derfor har Finn sendt mig et link til nationalsangen, som du kan høre ved at klikke på https://www.youtube.com/results?search_query=south+african+national+anthem+ hvor du kan afspille og høre flere versioner.
 
En stor tak til Finn for et godt indlæg, der førte os lidt ind i sydafrikansk politik og raceproblemer og ikke mindst rollen som fredsobservatør i et uroligt samfund.