Referat af mødet i Herreværelset den 21. april 2017

Erling bød velkommen til 27 hygsomme deltagere og mødet startede med en ’eftertænksom’ sang om at huske at leve i og nyde ’nuet’. Jeg mener den hed ’dejlig er dagen’ og gik på melodien ’Oppe på Bjerget’ (hvis nogen ønsker at finde den), hvorefter Erling holdt sit indlæg (se nedenfor).

Og efter Erlings indlæg fik vi også lige genopfrisket Four Jacks og sangen Mandalay inden Ove tog over og fortalte nogle ’røverhistorier’ fra sin barndom.

Så man kan vel også sige, at der er kommet gang i sangkoret.
Indlæg fra Erling om rejseoplevelser hos kannibaler mm

Erling holdt et indlæg om sine rejseoplevelser i Indonesien i midten af halvfemserne, primært om sine oplevelser hos primitive indfødte i den Indonesiske del af New Guinea og ’krydrede’ indlægget med en række fantastiske billeder her fra.

Og ’hatten af’. Der skal noget til for at foretage en rejse i et så ’primitivt’ område og under de lige så primitive forhold med mangel på vores mere moderne faciliteter, for slet ikke at snakke om ’kampen’ mod rotter og andet kryb, indkvarteringsforhold, gangbroer, kanoer mm.

Også selv om man har hyret en lokal guide og 7 bærere og taget mad, bl.a. levende høns og andre ’gode’ ting med for at kunne ’handle’ med de lokale.

Men der er ingen tvivl om, at det må have været en oplevelse ’for livet’. Bare det at komme så tæt på befolkningen, som Erling med følge kom, må være enormt spændende og tankevækkende.

Og Erling fortalte meget levende om befolkningens levevis fra dagligdag, fester til begravelser, deres klædedragter eller måske snarere mangel på samme, som f.eks. skraldemanden, der kun var iført penisrør og elefanthue eller festdragten, som bestod i, at man smurte sig ind i svinefedt på ryg og skuldre for derefter at komme aske på (så er man da også klædt på til fest) og meget mere godt illustreret af Erlings fotos.

Der var også tid til en lille ’smuttur’ til Comodoøerne for at se kæmpevaranerne.

Hele turen varede 6 uger.

Erling havde til mødet taget nogen ’souvenirs’ med, bl.a. penisrør (stor størrelse, der var også plads til proviant eller måske lidt pral), skørter (lette, luftige og lårkorte – måske en ide til kvinderne her til sommer) og en ’stenkniv’ til at hugge fingre af med (det var nemlig en tradition, at ved en nær slægtnings død fik man hugget et led af fingeren – det hjælper sikkert også på sorgen. Man må så bare håbe, at man ikke har for mange nære slægtninge !!).

Et rigtigt interessant og godt indlæg, så tak for indlægget Erling.