Referat af mødet den 8. marts 2019

Mødet i Herreværelset den 8. marts 2019

I det blæsende solskinsvejr på kvindernes internationale kampdag, var der kommet ca. 70 herrer til mødet kun for modne mænd i Herreværelset. 
 
Erling bød velkommen til mødet til både de gamle medlemmer og de mange nye. Han overbragte en hilsen fra Bent Marcussen, som er blevet opereret. Og så henledte Erling opmærksomheden på nogle foldere, der var lagt ud på bordene vedrørende ‘Haver til maver’ på Krogerup Højskole. Herefter præsenterede han dagens indlæg. På opfordring fra mange nye og nyere medlemmer ville Peter Aarby gentage sit foredrag fra for 2 år siden om koldkrigstiden og den dertil indrettede bunker i Kokkedal. 
 
Men først skulle den obligatoriske fællessang afsynges stående. Sangvalget var faldet på “I Østen Stiger Solen Op”.  Teksten blev vist på storskærmen og der var en lydfil med et pigekor til at understøtte Herrernes dybe sangstemmer. 

 

Den kolde krig og bunkeren i Kokkedal Industripark
(fra storpolitik til lokalpolitik) 

Økonomen Peter Aarby er med i Lokalhistorisk Forening og har læst mange historiske kilder, som ligger til grund for hans foredrag. 

Bunkeren i Kokkedal industripark blev startet opført i 1987 og stod klar til brug medio december 1989. Den blev indviet og overdraget til borgmester Henry Hansen i Karlebo kommune den 14. december 1989, altså lige efter Murens og ‘Jerntæppets fald’ den 9. november 1989. 

For at sætte opførelsen af bunkeren i perspektiv, opridsede Peter Aarby ‘Den kolde krigs’ karakteristika 1945 – 1994, hvor Nato i vest og Warszawapagten i øst stod overfor hindanden. Danmark var en forpost for Nato og potentiel krigsskueplads. Der var risiko for atomkrig. Nato var forberedt på massiv gengældelse og indstillet på lynkrig samt forberedt på ABC-krigsførelse. Derfor var der behov for fysisk beskyttelse i Danmark i form af bl.a. bunkers, hvilket også kan ses i bunkeren i Kokkedal. 

Set fra Warszawapagten blev meget infrastruktur i Danmark, som anlæggelse af motorveje og lufthavne, betragtet som opmarchområde for Nato. Danmark havde også et relativt stort luftforsvar, men blev anset for at være et svagt land. 
Det er uklart om Warszawapagten havde aggressive planer, men de havde planer for forebyggende angreb og det var vigtigt at beherske Danmark. Warszawapagten havde et højt beredskab og mange depoter. 

Heller ikke Nato regnede Danmark for meget og betragtede det danske forsvar for så svagt, at det ville bryde sammen på 1-2 dage. Det til trods for, at Danmark brugte over 2% af bnp på forsvaret frem til Warszawapagtens sammenbrud, dog med en faldende tendens. I 1974 udgjorde Danmarks militærudgifter 2,3% af bnp. I 2017 udgjorde forsvarsudgifterne 1,2% af bnp. Heri er dog ikke indregnet det samfundsmæssige værditab ved værnepligt. 

Nato havde forventninger om, at et angreb ville blive rettet mod Danmark alene eller mod Vest-Europa inklusive Danmark. Nato har sin musketer-ed. Peter Aarby fortalte om de strategiske og taktiske overvejelser for et angreb på Danmark. Man har efter ’den kolde krigs’ ophør fundet ud af, at Warszawapagten havde planer for, hvordan Danmark skulle angribes og, at hele landet efter disse planer skulle være indtaget på 10 dage. Planer, som også NATO havde lidt kendskab til. Peter Aarby viste et kort over Polens rolle i en angrebsplan. 

Danmark havde opbygget et totalforsvar med et militært beredskab og et civilt beredskab. En del af forsvarssystemet var Stevnsfortet og Langelandsfortet. Langelandsfortet viste sin nytte, da der derfra blev observeret, at Sovjet sejlede skibe med raketter på vej til Cuba. Lokalt i Karlebo havde vi raketbatteriet i Gunderød. 
Den civile del bestod dels af politiet, civilforsvaret og det civile beredskab. Ledelsen var inddelt i 4 niveauer, hvortil kom amter, kommuner og distrikter. I beredskabet indgik 1350 etablissementer, 400 luftmeldeposter og 100 kommunale kommandocentraler på 50-300 m2, placeret strategisk rundt om i landet. Disse kommandocentraler var enten fritliggende bunkers placeret under jorden, som bunkeren i Kokkedal, eller placeret under offentlige bygninger, som under Asminderød skole i Fredensborg. I beredskabet indgik også observationsposter og private kælderrum. 

De mange bunkere var opført på grund af frygten for, at ’den kolde krig’ kunne udvikle sig til en varm, der kunne komme ’når som helst’ og blive til en atomkrig og/eller med kemisk (ABC) krigsførelse. Idéen til at bygge bunkere havde man bl.a fra Churchill og Hitler. Bunkerne skulle bruges som kommandocentraler og var først ikke beregnet på civile. 

Udover de meget større statslige og regionale bunkere i Danmark (den største findes i Rold Skov med plads til ca. 300 mennesker og var primært tiltænkt bl.a. regering og de kongelige) var der i alt godt 100 af disse kommunale bunkere, hvoraf den ene altså ligger i Kokkedal. 

Karlebo kommune var en landkommune. Allerede i 1960’erne var der vejledninger om lokale beskyttelsesrum i kældre i 150 parcelhuse i Kokkedal og Nivå. Borgerne skulle have mindre end 300 meter til nærmeste kælder. I 1970’erne blev det kommunale beredskab styrket yderligere. Pr. 1. januar 1986 blev Karlebo kommune klassificeret som civilforsvarsområde, der blev udarbejdet en detaljeret beredskabsplan og bunkeren i Kokkedal blev startet opført i 1987. Den blev placeret tæt på det daværende rådhus. Anlægsudgifterne løb op i 3,5 mio kr. Bunkeren var tiltænkt det kommunale beredskab, som kommandocentral med ledere fra  politi, brandvæsen, borgmester, kommunaldirektør og andre ’der var noget ved musikken’. Der var plads til 30 mennesker i lang tid. Herfra skulle operationer ’over jorden’ styres i forbindelse med et eventuelt angreb mod Danmark med eller uden atomvåben. 

Peter Aarby fortalt om bunkerens indretning og viste billeder fra hvordan, den ser ud i dag. Bunkeren er på 197,2 m2 og indeholdt alle nødvendige faciliteter som bl.a. gassluse, forebyggelse mod radioaktivitet og kemiske våben mv., ventilationsanlæg, maskinrum med generatorer, el-tavle, nødstrømsanlæg, vandforsyning, pumper, soverum, bad og toiletter og køkken/kantine med forråd til 9 uger samt nødudgang. Derudover var der naturligvis de nødvendige operationsrum til beredskabsstaben, kommandorum og signalrum med kommunikationsanlæg. Der var ingen it, kun telefoner og en telefax. 

I dag bliver bunkeren brugt til opmagasinering af lokalhistorisk materiale. 

Så gik vi under jorden – igen 

Efter Peters foredrag var der mulighed for en rundtur i bunkeren i Kokkedal, som kun ligger ca. 5-10 minutters gang fra Egedal Byens Hus, lige bagved VolksWagen i Kokkedal industripark. Nogen medlemmer havde været der før og andre ikke, men alle kunne deltage på turen til bunkeren. Der er dog kun plads i bunkeren til max 15 deltagere ad gangen, så rundvisningen foregik lidt i hold. I bunkeren fortalte Peter Aarby, assisteret af Bjørn Sandberg, om og viste mange detaljer, som bunkeren indeholder. 

De der ikke deltog på rundturen blev og hyggede sig i mødelokalet imens. 

Stor tak til Peter Aarby! 

Hvis du er mere interesseret i bunkernes historie kan du søge oplysninger på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside, hvor der bl.a. findes en pdf-fil på 218 sider om bunkere i Danmark. Hent filen her.

 

 

 

Herover et skærmklip fra indledningen i pfdf-filen

Herudover henviste Peter Aarby til bogen ’Danmarks dybeste hemmeligheder’, der beskriver de mange forskellige bunkere og deres mulige anvendelse.