Referat af mødet den 8. februar 2019

Mødet i Herreværelset den 8. februar 2019

I det kolde og lidt vintertriste udendørs vejr, var der kommet ca. 70 medlemmer til varme og hygge i Herreværelset.

Da Erling stadig soler sig i det sydlige Europa og da Jan Hellen har valgt den modsatte ende af Europa, nemlig skiferie i Norge, bød Johnny Aagaard velkommen til mødet og præsenterede dagens indlæg.

Men først den obligatoriske fællessang, som var ’Op al den ting Gud har gjort’, der var personligt valgt af dagens indlægsholder, Søren Brøgger Christensen som ’indramning’ for sit indlæg. Et godt valg.

Vi kan desværre konstatere, at kun 58 ud af de ca. 70 fremmødte ved mødet i fredags har betalt enten via Mobile Pay eller til ’pengekurven’ i mødelokalet. Vi vil derfor appellere til de manglende betalere, at få indbetalt via Mobile Pay til tlf. 2618 1716 eller ved næste møde. Det er jo ikke gratis at købe hverken smørrebrød eller øl til møderne. Og manglende betaling går jo ud over os alle.

Naturstoffer, der ændrede verden

Søren Brøgger Christensen holdt et både meget fagligt, informativt og muntert indlæg om helbredende naturstoffer.

Ved Jordens undergang vil der komme 4 ryttere, der vil sprede krig, ufred, pest og hungersnød. Hvilket uhyggeligt perspektiv – og selv om der har været både ’Den sorte død’ og ’Den spanske syge’, så er jorden jo heldigvis ikke gået under endnu og det sker nok heller ikke foreløbig, så vi kan stadig ånde lettet op. Men Søren fokuserede i sit indlæg på den blege rytter, der spreder pest, som i moderne sprogbrug kaldes infektionssygdomme.

Men hmm! Nu er jeg ikke ’medicinmand’ og hvis jeg med respekt for Sørens indlæg skulle kunne referere det efter fortjeneste ville jeg nok prøve at blive professorkandidat på Universitetet. Men jeg prøver nu alligevel efter bedste evne.

Noget så i dag så banalt som bakterier blev først opdaget i midten af 1800 tallet af Pasteur, da han forskede lidt i, hvorfor der nogen gange var dårlig vinhøst og andre gange gode. I sit lille mikroskop kunne han se, at der var store og små legemer, der bevægede sig i vindrueskallen og ved at koge vindruerne kunne han se, at de små legemer, der så var bakterier, forsvandt og det gjorde høsten bedre. Derfor har vi i dag pasteurisering for at dræbe bakterier. Men hvordan han nu kunne vide, at det var bakterier, han havde opdaget, det må han og guderne vide.

Men også en skotsk læge fulgte i Pasteurs fodspor og fandt ud af, at der jo var mange dødsfald af blodforgiftning efter operationer, som så nok skyldtes bakterier. Så da han fik rengjort sine lokaler og instrumenter i Fenol faldt antallet af dødsfald af blodforgiftning. Og sådan kan man jo fundere over så meget og godt at mange har gjort det gennem tiden.

En af årsagerne til, at Europæerne ikke i deres søgen efter nye rigdomme og kolonisering i Afrika ikke var kommet længere ind i landet end til kysterne var bl.a. frygten for malariadøden, som man ikke havde nogen midler imod. Men allerede i 1600 tallet havde man i det gode gamle Inkarig fundet et træ, hvor man fra barken udvandt en væske, som kunne være helbredende på muskler og andet. Det kom fra Kinatræet, som jo så ikke er fra Kina, men Peru.

Det materiale man fik ud af barken fra træet kaldte man så selvfølgelig Kinin – ligetil.

Og efter man i 1820 lykkedes at isolere kinin i ren tilstand var det muligt at lave verdens første effektive lægemiddel mod malaria. Dette gjorde det muligt at kolonisere Afrika. Kinin har mange uønskede bivirkninger og smager meget besk. Derfor blev det ofte indtaget sammen med Gin – og vupti så var drinken Gin og Tonic opfundet, da der jo er lidt Kinin i Tonic.

Men fordi Kinin har mange uønskede bivirkninger, fortsatte jagten på et godt lægemiddel mod malaria. I 1950’erne blev chlorquin tilgængeligt. Dette medførte en markant reduktion af antallet af malariadødsfald, især i Indien.  Men efter at malaria-parasitterne blev resistente over for chloroquin genvandt sygdommen terræn.

Under Vietnamkrigen var der mange soldater, der døde af malaria, hvorfor Ho Chi Minh opsøgte Mao for at få hjælp til at komme malariaen til livs. Så i  1970’erne udviklede den kinesiske forsker Youyou Tu artemisinin og viste at det var et effektivt lægemiddel mod malaria.

Tidligere døde der 1 person hvert halve minut af malaria, men for første gang i mange år, ser man nu igen et fald i antallet af malariadødsfald og selv om det ikke lyder så imponerende, så er dødsfaldet halveret, så der nu ’kun’ dør 1 pr. minut. Dette arbejde blev belønnet med nobelprisen i 2015.

Og meget medicin og lægemidler er jo opdaget ud fra nogle fejleksperimenter – og heldigvis for det. Det gælder bl.a. det nok mest kendte præparat – penicillinen.

Alexander Flemings opdagelse af penicillin (en historie, som sikkert de fleste kender) medførte, at hvad der hidtil havde været livstruende infektioner nu nemt kunne behandles.  Men opdagelsen blev bevaret som en dyb hemmelighed under 2. Verdenskrig, hvor amerikanerne gjorde et stort arbejde for at frembringe penicillin til de sårede soldater. På et tidspunkt havde man så meget i svampeproduktion, at det svarede til 15 olympiske svømmebassiner.

Også Løvens Kemiske Fabrik producerede i al hemmelighed penicillin under 2. Verdenskrig. Det skulle jo nødigt komme tyskerne til gode.

Alexander Flemmings arbejde blev belønnet med nobelprisen i 1945.

Den japanske forsker Sathoshi Omura og den amerikanske forsker William C. Campdell udviklede lægemidlet ivermectin. Dette lægemiddel kan benyttes til at behandle flodblindhed og elefantitis, to sygdomme der tidligere gjorde store dele af Afrika ubeboelige.

Det er sygdomme, der kommer fra en ca. 15-20 cm lang orm, der har besluttet sig for at tage plads i kroppen og som på sigt medfører blindhed og som forekommer i flodområder.

Og naturligvis, fristes man til at sige, er lægemidlet mod det også fundet ved en tilfældighed. Da mange hunde og heste havde en tilsvarende sygdom begyndte nogen at interesserer sig for det. Og Som golfspiller er det jo naturligt, at man tager jordprøver med hjem for at analysere, hvad der kan være i og hvad det evt. kan bruges til. Og det gjorde de 2 herrer så.

Og det kom der så et lægemiddel mod flodblindhed og elefantitis ud af.

Efter at dette lægemiddel er blevet gratis tilgængeligt i Afrika, er folk flyttet tilbage til de tidligere ubeboelige områder. Også dette arbejde blev belønnet med en nobelpris i 2015.

Meget medicin og mange lægemidler er opdaget og fremvundet gennem naturens vidunderlige planteegenskaber. Det vidste også munkene i middelalderen. De brugte jo planter og krydderurter til mange helbredelige formål. Om det hele så var en succes, kan man jo altid diskutere. Men mange af deres opdagelser bruges jo i dag.

Men man må tage hatten af for de mange personer, der gennem tiderne har eksperimenteret og sikkert mangen en sen aftenstund har siddet og kigget på deres eksperiment, kløet sig lidt i nakkehårene og sp

urgt sig selv: Hvad f……. kan jeg mon bruge det her til. Det er kommet mange af os til gode senere.

Så rigtig mange tak til Søren for et godt, muntert og informativt indlæg, som jeg tror alle fik meget ud af, trods formler og fagudtryk. Tak og nu forstår vi også Sørens sangvalg til fællessangen.

Og så var der spisetid.