Referat af mødet den 25. januar 2019

Mødet i Herreværelset den 25. januar 2019

Trods det kolde udendørs klima, var der kommet ca. 80 medlemmer til klimatopmøde i Herreværelset.
 
Da Erling, smart nok,  har søgt bedre vejr i det sydlige, bød Jan Hellen velkommen til mødet og præsenterede dagens klimaindlægsholder, Jesper Theilgård.
 
Og Ove havde til dagen  fundet den rigtige årstidsmæssige klimasang frem af gemmerne (’Sneflokke kommer vrimlende’) og selv om sangen, der er skrevet af Jeppe Aakjær,  er fra 1916 kan den jo altid bruges når vinteren er over os og så passede den jo også lidt ind i mødeindlægget. Og så er der endda blevet  ’truet’ med voldsomt snevejr de kommende dage. SÅ sangen kunne vel ikke være mere aktuel.
 
 
Klimaforandring, menneskeskabt eller ….!
 
Klimaet har igennem de seneste år været et godt debatemne og for at blive lidt klogere på det, havde vi inviteret Jesper Theilgaard til at komme og holde et indlæg om ’fup eller fakta’ ved de klimaforandringer, som mange taler om og har en holdning til.
 
Jesper Theilgaard har tidligere været vejrvært i DR og DR’s ekspert i klimaspørgsmål Han har i dag sit eget konsulentfirma, Klimaformidling.dk.
 
Jesper indledte sit indlæg med at fortælle lidt om de ’naturlige’ klimaforandringer, der i alle tider har været. Hvem husker ikke istiden for ca. 15.000 år siden (selv om vi dog ikke er så gamle) og de mellemliggende perioder med vekslende klimatiske forhold, f.eks. var gennemsnitstemperaturen i Danmark i Bronzealderen væsentlig højere end i dag (nå, ja står lidt for egen regning, men det skulle være et faktum). Dette skyldes jordens rotation om solen, der kan ændres afhængig af Jupiter og Merkurs stilling i himmelrummet (det vidste jeg ikke, men sådan kan man jo blive klogere). Det er jo noget der kan beregnes, så ifølge Jesper vil der komme en istid igen om ca. 5.000 år, så det er med at finde det varme tøj frem.

Hvor meget af klimaforandringerne der så skyldes den ’naturlige’ klimaforandring og hvor stor en andel CO2 udgør er noget de lærde ikke er helt enige om.
 
Men der er ingen tvivl om, at CO2-udslip fra vores industrielle og materielle samfund har en stor andel  i, at klimaforandringerne forstærkes samtidig med at den ’naturlige’ klimaforandring også pågår. Det viste Jesper tydeligt med forskellige grafer over CO2-udslip ved brug af fossile brændstoffer (kul og olie) gennem de sidste par hundrede år. Her kunne man for de forskellige årtier følge både klima og den industrielle udvikling og tydeligt se et sammenhæng.
 
F.eks. kunne Jesper vise grafer fra industrialiseringen begyndte i starten af 1800-tallet og frem til i dag og specielt over markante CO2-udslip og klimaforandringer efter Kina fra omkring slutningen af 1900-tallet begyndte sin ’fremmarch’ i den industrielle verden. Her blev der brugt tonsvis af kul til kraftværker og der kom i en lang periode ca. 1 nyt kuldrevet kraftværk i Kina hver 2. uge.
 
Der har siden begyndelsen af 1800-tallet været forskere, der har peget på ændringer i klimaet, dog uden at kunne sætte ’fingre på’, hvad det konkret skyldtes, men der blev ikke rigtig lyttet til dem og klimadebat var nok et lidt uprioriteret emne i mange år. Først i 1970’erne begyndte man at tage det lidt mere alvorligt, da nogen kunne ’skimte’ og sandsynliggøre konsekvenserne af CO2-forbruget.
 
Og selv om himmelrummet er stort, er vores iltatmosfære dog kun i ca. 10 km’s højde og det er så her problemet med klimaforandringer ’ligger og graver’. For al den CO2-udslip gør, at der dannes et tæppe over kloden, der gør, at solens stråler ikke kan komme igennem og derved dannes det, der er kendt som drivhuseffekten, der er kendetegnet ved, at de varme lufte fra jorden strømmer op ad, men ikke kan komme gennem CO2-laget og dermed forårsager opvarming i vores atmosfære og dermed også årsag til højere klima, mange storme og skybrud, som vi oplever for tiden (puh ha! Nu er jeg vis ved at rode mig ud i noget, som jeg ikke helt har forstand på og kan overskue, men jeg håber i forstår).
 
Jesper var ikke i tvivl om, at klimaforandringerne med den stigende gennemsnitstemperatur på op til mellem 2 og 5 grader (afhængig af, hvilken ’kloge Åge’ man spørger) kunne opbremses, men det krævede en global politisk beslutning meget snart. Og her var han mere tvivlende for i praksis bunder problemet med at gøre noget ved klimaforandringerne sig i storpolitik.
 
Selv om Kina er ved at sænke sit CO2-udslip er det stadig for stort og han forudser, at der i fremtiden også vil komme et stort udslip fra bl.a. Indien, hvis man ikke snarest på verdensplan skrider ind og hjælper Indien med at undgå et stort brug af fossile brændstoffer som kul og olie. Og hvad med Afrika, når industrialiseringen også når her til?
 
Så nok er hensigterne gode ved de mange Cop-topmøder, men sker der noget i praksis, der kan ændre de faktiske forhold  eller er det igen, igen bare gode og opløftende skåltaler fra politisk side ? Det kunne Jesper også have sin tvivl om. Men at der skal gøres noget er vel ved at stå klart, selv for alverdens politikere. Men man kan jo stille spørge sig selv om det er den politiske vilje der mangler eller om det er de økonomiske stærke organisationer, der er på bagkant.
 
Og nåh Ja, så var der noget med Jetstrømmen (den vind, der suser af sted i ca. 10 km’s højde med en fart på 250-300 km/t). Den påvirkes jo også af klimaet med varmere temperaturer og varmere verdenshave og har stor indflydelse på, hvordan vi oplever klimaet. Det var f.eks. på grund af Jetstrømmen, at vi havde en stabil dårlig sommer i 2017 med masser af regn og en anderledes stabil sommer i 2018 med masser af sol og varme. Og ja, sådan er der så meget  uforståeligt.
 
Der var rigtig mange gode spørgsmål fra deltagerne – og tak for det. Det gør indlæggene levende og relevante.
 
Nå, men nu skal jeg nok ikke rode mig ind i mere om klima og andre meteorologiske spidsfindigheder end jeg også kan rode mig ud af det igen og derfor bare slutte af med at sige tak til Jesper for et godt informativt, inspirerende og absolut ikke ’klima religiøst’ indlæg. Et neutralt og sobert indlæg om klimaforandringer, som mange medier kunne tage ved lære af.