Referat af mødet den 23. februar 2018

Erling var feriefrisk og solbrunet tilbage igen og kunne byde velkommen til 53 deltagere eller måske endda et par stykker mere der havde ’sneget’ sig ind. Alle veloplagte til dagens møde og der var igen nye ansigter med til mødet – dejligt.

Først skulle der dog stables borde og stole på plads til de mange fremmødte. Og med stor snilde lykkedes det også denne gang at få plads til alle. Vi kan efterhånden bare det der bordarbejde.

Inden den obligatoriske fællessang fra Herreværelsets sangkor ledet af Ove, præsenterede Erling dagens indlægsholder, Bent Skov Larsen.

Men først fællessangen, som i dag var en glad positiv hyldest til os pensionister, der dog først blev afsunget, da alle var oppe at stå. Det giver selvfølgelig også mere luft i sangmembranen.

Historier omkring Strandvejen fra Mikkelborg til Humlebækhavn

Bent Skov Larsen, der er  formand for Fredensborg-Humlebæk lokalhistoriske forening, holdt et foredrag for os, hvor han tog os med på en billede- og tekstvandring langs strandvejen. Af praktiske årsager ble turen fra Humlebæk Havn til Mikkelborg – men skidt pyt, om det er den ene vej eller den anden er vel ligegyldig og måske var der mere medvind ved at gå fra nord mod syd.

Turen tog udgangspunkt lidt nord for Humlebæk Havn, hvor huset ’Narva’ i dag ligger. Her gik Karl den 12. af Sverige i land år 1700 for at erobre Danmark. Han kom dog ikke længere end til Rungsted før han fortrød sit forehavende og vendte tilbage til Sverige, men da var der jo heller ikke cafeer og anden udskænkning på Rungsted Havn – ja havnen  eksisterede jo slet ikke.

Videre ned forbi fiskepladserne til Humlebæk Havn, der blev opført i 1810 og er den ældste havn på kysten mellem København og Helsingør. Havnen blev opført både af hensyn til fiskerne, men også af strategiske formål. For havnen blev ’udstyret’ med små kanonbåde. Det var jo kort efter englændernes bombardement på København, hvor de stjal den danske flåde.

Kanonbådene blev brugt til at sejle ud til engelske handelsskibe i Øresund for så at holde en af dem tilbage for at plyndre det. Det rene sørøveri, der vel var betalt af Staten (men det er jo ikke den eneste gang staten har plyndret fra andre). Og kanonbådene kunne ikke rammes fra de engelske krigsskibe, der ledsagede handelsskibene. Smart.

Fiskerne var tilsyneladende også muntre mennesker for de holdt deres mange fester og andre udskejelser i det der nu hedder Babyloneskoven og Babylonestranden.

I besættelsestiden fra oktober 1943 blev der her fra også sejlet jøder til Sverige, selv om det nok er Gilleleje der er mest kendt for de overfarter.

Videre op til Gl. Humlebæk Kro, der stammer fra 1700 tallet. I slutningen af 1800 tallet begyndte der at komme mange velbjergede Københavnere til det nordsjællandske som sommerlandliggere. Derfor blev  der også bygget et hotel i forbindelse med kroen. Hotellet blev dog revet ned i midten af 1930erne for at gøre plads til forlængelse af Ny Strandvej.

Fiskerne tjente også godt på de mange landliggere, da de før jernbanens tid hentede dem ind fra de færger, der sejlede mellem København og Helsingør og nogen udlejede endda deres hus til landliggerne i sommerperioden, mens de så selv boede i et skur eller på loftet. Men pengene var jo gode nok.

Op til midten af 1970erne var der en købmandsbutik i gavlen af kroen, der hvor de nu har festlokale.

Kystbanen kom i øvrigt til Humlebæk i 1897 og derved opstod Ny Humlebæk.

Vi skal videre forbi Louisiana, som jo alle nok kender historien om, så den springer vi over og fortsætter ad Gl. Strandvej mod Sletten. Op til 1950 var der kun beboelse her mod stranden, primært sommerboliger for rige københavnere. På den anden side af vejen var der små køkkenhaver og det var først omkring 1950, der skød bebyggelse op her.

Sletten Havn blev opført i 1879 efter fiskerne her selv havde foretaget en stor indsamling for at bygge havnen, bl.a. ved at gå fastelavnsoptog i nabolaget, ja endda helt i Hillerød og også godt hjulpet af Johannes Hage, der ejede Nivågård. Han gjorde det muligt for fiskerne at optage billige lån til formålet og der er også på havnen sat et minde om ham.

Fiskeriet var det væsentligste erhverv her og fiskekonerne gjorde sit til, at få indtægten i hus. De tog om morgenen af sted med nattens fangst og solgte fisk så langt væk, som i Hillerød og Gentofte. Godt gået med datidens transportmuligheder.

Fiskerne i Sletten er kendt for at give hinanden øgenavne, men det var trods alt nok ikke ualmindeligt i mindre bysamfund.

Men fiskerne i Humlebæk og Sletten kunne ikke rigtigt med hinanden trods den korte afstand mellem de 2 byer. Humlebækfiskerne kaldte Slettenfiskerne for tyrkere (det vides ikke rigtigt hvorfor, men måske fordi de af en eller anden grund var lidt mørkere i huden eller måske havde et godt handelstalent), mens humlebækfiskerne så blev kaldt pandekager pga den flade hue de brugte.

Ved Sletten Kro står der en milesten, der indikerer, at der her rfra er 30 km. til København.

Sletten har med sin egen charme og beliggenhed tilsyneladende altid tiltrukket nogen af dem, der var ’noget ved musikken’.  Her kboet mange kendte personligheder, malere, digtere f.eks. Børge Buckenheuser (sikkert stavet forkert- kender ham ikke) Sigfred Pedersen, Jens August Schade og Arne Ungermann. I nyere tid har Mimi jacobsen og  Susse Wold boet der, ligesom Claus Hjort Frederiksen bor der. Hans farfar var i  øvrigt fisker.

Nå, men inden vi bliver trætte tager vi lige den sidste del af turen langs den gamle strandvej. Den går forbi Nivå, der engang var berømt for sine teglværker – ikke mindre end 3 teglværker lå der her og de var alle aktive op til mellem 1980 og 2002.

Hvor Nivå Havn nu ligger var der den gang udgravning af ler til teglværkerne og der var derfor også en mole her i forbindelse med lertransport. Men her fra blev der også sejlet jøder til Sverige under besættelsen.

Nu er mine skosåler og kondi slidt op og turen slutter så her ved Mikkelborg og vi siger tak til Bent Skov Larsen for en god ’vandretur’ og et indlæg, der var detaljeret og informativt med mange sjove anekdoter undervejs og vi er nu gjort lidt klogere på det lokalområde vi bor i.

Fredensborg-Humlebæk lokalhistoriske forening har udgivet et årsskrift om hhv. Humlebæk Havn og Sletten Havn.

Du kan læse mere om foreningen og dens arbejde og publikationer her