Referat af mødet den 18. maj 2018

Mødet i Herreværelset den 18. maj 2018

Så var vi igen tilbage i de vante omgivelser, Medborgerhuset, hvor ca. 40 medlemmer var mødt talstærkt op.

Erling bød velkommen til mødet og havde pga dagens indlæg af Ove om brændevin, ændret frokosten til en anretning med sild og ost, da Ove havde hjemmebryggede kryddersnapse, der passede her til. Silden svømmede forbi mig, men det var nogen rigtig gode oste.

Og naturligvis havde Ove også medbragt dagens fællessang, der passede til dagens indlæg og som gik på melodien ’Det var en lørdag aften’ med en lille hilsen til snapsen, der startede med ’jeg fandt en snaps på vejen, en lille hjemløs en’. Og det gik bedre med at få afsunget den en de sidste 2 sange – måske fordi den handlede om snaps – en genstand vi jo alle kender.

Jan Hellen havde medbragt nogle eksemplarer af bogen ’Historier fra Herreværelset’, som medlemmer kunne købe efter frokosten for KUN kr. 200. Hvis du endnu ikke har fået købt bogen kan du da stadig nå det. Du kan bestille og læse mere om bogen <her> og betale bogen via netbank til følgende reg.nr: 1329   Konto:   0216 267 486   (Nordea) og skriv KUN ”bogen” i feltet til beløbsmodtager og IKKE alt andet som f.eks. navn, adresse og andre sjove ting. På kontoudtog kan vi se betaleren. Der kan ikke betales via MobilPay.

PS! Sidste møde i Herreværelset inden sommerferien er den 15. juni (se under kommende møder), hvorefter vi igen starter op den 24. august. I næste nyhedsbrev løfter vi sløret for arrangementerne i 2. halvår.



Brændevin er alle lægemidlers moder og dronning!

Det mener vores gode sangmester Ove, der holdt et causeri omkring brændevin. Og han havde en god del litteratur og andet, der dokumenterer hans påstand.

Allerede i Oldægypten havde man for 3000 år siden fundet ud af at fremstille alkohol. Dog ikke for at drikke det, men bruge det i forbindelse med fremstilling af kosmetiske produkter – lidt misbrug af gode dråber. Men ordet ’alkohol’ skulle på arabisk vist betyde ’øjenskygge’.

Men i 1100 tallet var der læger og andet godtfolk, der mente, at brændevin kunne bruges til at forebygge og helbrede forskellige sygdomme. En lære, som vist også bruges af mange i dag.

Brændevin blev destilleret på vin op til 95% og hvis det blev kastet på en meget varm sten begyndte det at brænde. Der af navnet brændevin.

Det var en drik, der hurtigt blev taget til sig hos de gejstlige, adelige og ikke mindst de kongelige i Danmark. Så allerede fra 12-1300 tallet var der god gang i drikkeriet ved hoffet og andre højtstående steder her i landet. Ja, der var faktisk en vis prestige i at være meget beruset til hoffester (mon det også er sådan i dag?). Der findes mange historier om vores konger, der i beruset tilstand foretog sig mærkelige ting. Man kan vel sige, at vi en en lang årrække fra 1200 tallet og til 1800 tallet var regeret af konger, der var mere berusede end ædru.  Måske er det derfor, at vi gik fra stormagt til lilleputstat.

Og allerede den gang blev der lavet statistikker over alkoholforbruget og besynderligt nok lå Danmark også den gang helt i toppen mht. alkoholforbrug pr indbygger sammenlignet med Norge, Sverige og Tyskland. Og det var ikke uanseelige mængder.

Og selvfølgelig fulgte ’pøblen’ også med og det var nok mere reglen end undtagelsen, at man allerede inden formiddagen var gået, var godt beruset. Tænk bare på ’Jeppe på Bjerget’.

I 1800 tallet var brændevinen blevet hvermandseje, da den var uhøre billig. F.eks. kostede en øl, der i øvrigt var af ringe kvalitet, 8 øre, mens en flaske brændevin kun kostede 12 øre. Så det ver ikke så sært, at der blev indtaget en del brændevin.

Indbyggerantallet i København var i 1850 ca. 150.000, mens der var  omkring 3.000 køer i byen fordelt på 200 ejendomme – og køerne blev ofte holdt på 1. 2. eller 3. sal, så der var en god stank i byen af kogødning og andet. Køerne blev ofte fodret med affaldet fra fremstillingen af brændevin, så de gik jo også og var lidt småberusede, hvilket jo igen havde indflydelse på mælkens kvalitet.

Men bruges skulle den jo, så der var mange værtshuse, hvor man kunne købe en såkaldt ’mælkedreng’. Det var en blanding af varm mælk og brændevin – prøv det!

  I 1881 var der hele 273 brændevinsbryggerier og 18 bryggerier i byen, så ingen behøvede at gå langt for at få slukket tørsten og da slet ikke med en dram og mange startede da også arbejdsdagen med et besøg på et af de mange værtshuse.

Da brændevin jo primært er lavet på kartofler eller korn, blev der i 1917, hvor 1. verdenskrig jo huserede og hvor også kartofler og korn skulle bruges, indført en større afgiftsforhøjelse på brændevinen. Hvor en flaske tidligere kostede ca. 1 kr. kom den herefter til at koste 12 kr. Det nedsatte godt nok forbruget, da brændevin nu var blevet en luksusvare. Det har så ændret sig noget siden til alles fornøjelse – hvad er en sildemad uden en snaps.

Ove kom i sit indlæg også ind på både forbrug og restriktioner ved køb af brændevin på Grønland og Færøerne. På Færøerne kunne man f.eks. ikke købe brændevin,  hvis man ikke havde betalt sin skat. Og selv da, var det besværligt fordi man skulle have stempler fra forskellige kontorer, der nødvendigvis heller ikke lå på samme ø.

Snaps er i øvrigt en fællesbetegnelse for alle brændevine, mens aquavit er en EU-fortolkning, der kun må bruges for brændevine produceret på korn, kartofler eller kommen og som mindst indeholder 37,5% alkohol. Så ved du det!

Tak til Ove for et godt og muntert indlæg og så blev vi alle lidt klogere på brændevinens historie og hvorfor det er alle lægemidlers moder.

Sluttelig lige opskriften på de 2 kryddersnapse, Ove havde medbragt til mødet. Ove havde brugt brøndums klar snaps, men der kan også bruges Vodka i stedet.

Timiansnaps (som vi fik til silden): En god håndfuld timian og et lille halvt æble befriet for blomst og stilk og skåret både kommes i et syltetøjsglas med tætsluttende låg.  Overhældes i med en flaske klar Brøndum eller Vodka.  Trækker 5-6 dage i mørke, hvorefter der filtreres gennem et stykke hårdt opvredent klæde.  Koncentratet henstår i mørke i ca. 14 dage og fortyndes derefter med klar Brøndum eller vodka i forholdet 1 del koncentrat til ½ del Brøndum/vodka.  Smag jer frem så det passer til jeres smag.  Start f.eks. med ét snapseglas koncentrat til ½ snapseglas Brøndum/vodka.  Pas på ikke at fortynde for meget, så bliver snapsen skarp i smagen.

Hvidtjørnssnaps (som vi fik til osten): En stor håndfuld hvidtjørnsblomster (er nok for sent nu – er afblomstret) og ellers samme fremgangsmåde som for timiansnapsen.