Referat af mødet den 15. juni 2018

Mødet i Herreværelset den 15. juni 2018 (grillparty i haven)

Igen tilbage i Medborgerhuset med skønt sommervejr, da jo så gav anledning til at bruge haven. Og det havde lokket ca. 55 medlemmer til mødet, der bød på dejlig grillmad bestyret af Erling. Laks, culotte, salater, flødekartofler og pølse. Rigtigt grillguf.

Erling bød velkommen til mødet og i Oves fravær introducerede Erling også dagens fællessang, som jeg desværre ikke kan huske hvad hed, men der blev sunget godt med.

Der var en rigtig god snak og høj sommerstemning ved alle bordene.

Poul-Erik gav en status på bogen ’Historier fra Herreværelset’. Af de 160 eksemplarer vi har modtaget i første oplag er der nu kun ca. 15 bøger tilbage. Så du kan stadig nå at købe bogen inden den går i ’restordre’. Der er fra bogen et pænt overskud på ca. kr. 7.000, som vil tilfalde Herreværelset gennem Ældre Sagen, der har været behjælpelig med at styre ind- og udbetalinger ifm. bogen. Du kan bestille bogen hos Poul-Erik på e-mail peparnow@gmail.com

Henrik Østerbye fortalte en grufuld selvoplevet historie om at være blevet dehydreret her i den meget stærke sommervarme. Det gav anledning til lige at minde om vigtigheden af, at indtage væske her i varmen gerne tilsat lidt salt og sukker. Det er vigtigt, så husk det nu!

Der er jo nu sommerpause i Herreværelsets møder, men det fik Jens Bossen til at foreslå, at de der har lyst jo kunne komme og være sammen i Medborgerhuset på de samme mødetidspunkter, dvs. fredage i lige uger fra kl. 11-14. Man kunne så selv medbringe kaffe, frokost øl og vand. Det virkede som om, at der var en god tilslutning til det forslag.

MEN Erling skal lige undersøge mulighederne først, da vi ikke har booket lokalerne i den periode og de derfor kan være lånt ud til andre arrangementer. Og så er der det praktiske med nøgle og alarmsystem som så skal afklares. Men Når Erling ved mere om det, sender vi lige et nyhedsbrev ud om mulighederne.

OBS OBS! Nedenstående fremragende billede af et hyggeligt sommermøde i Herreværelset er tiltænkt en fremtid på forsiden af Ældre Sagens kommende lokale hjemmeside.
Hvis du er med på billedet og ikke ønsker at medvirke på et billede på hjemmesiden skal du SENEST den 20. juni give Erling besked her om. Det kan du gøre på e-mail erlingvraa@hotmail.com
Og så vil vi prøve at finde et andet billede.

For at du kan se hvordan topbilledet i øjeblikket ser ud, kan du tage et smugkik på Ælde Sagens nye lokale hjemmeside her.
Siden er ikke helt på plads endnu og er altså ikke offentiggjort. Men indenfor få dage vil det være denne side du vil se når du vælger adressen www.aeldresagen.dk/fredensborg.


Men ellers – GOD SOMMER TIL JER ALLE Vi ses igen efter sommerferien.